Handelselev hos CeramicSpeed Industry

– en bred og fremtidssikret salgsuddannelse

CeramicSpeed er en sund virksomhed med entreprenørånd. Vi er i vækst og tæller nu over 100 ansatte fordelt på lokationer i Europa, USA og Asien. Vi har et unikt brand med høje ambitioner, og lige nu mangler vi den helt rigtige handelselev til vores hovedkontor i Holstebro. Med stillingen vil du få en grundig uddannelse inden for salg i vores industriafdeling.

Vi søger dig, som er imødekommende over for vores kunder og samarbejdspartnere, og eftersom vi arbejder med industrien, vil det være en fordel, hvis du har en nysgerrig tilgang til it-systemer og tekniske begreber. Du vil få en stor kontaktflade i virksomheden, og vi giver dig et grundigt indblik i alt fra produktion til logistik og varemodtagelse. Vi lærer dig at strukturere dine opgaver, og når du er klar, vil du få dine egne kunder og ansvarsområder.

Du skal forvente at blive udfordret, men du vil få den tid, som opgaverne kræver, for kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Integritet og innovation en stor del af vores DNA, hvilket betyder, at du skal kunne tage ansvar og blive en aktiv del af de forandringer, som hverdagen tilbyder.

Hvis du er den rette, så er vi er klar til at tilbyde dig en elevplads i et ungt og uformelt miljø med ambitioner. Måske har du haft et sabbatår, og er nu klar til at begynde din rejse i erhvervslivet. Dine nye kolleger står parat til at tage godt imod dig.

Nogle af de opgaver, vi lærer dig er:

  • Ordrehåndtering
  • Kommunikation med kunder og leverandører (B2B)
  • Tilbudsgivning
  • Være back-office / support for de eksterne sælgere.
  • Opdatering af stamdata

Du kommunikerer let på dansk og engelsk og kan du forstå tysk, vil det være et plus. Vi forventer, at du kan bruge Office-pakken og er klar på at lære vores it-systemer at kende.

Du skal have afsluttet HHX, EUX eller EUD. Hvis du har en STX, HF eller HTX, skal du supplere med et 5-ugers grundforløb på handelsskolen, inden du kan starte hos os.


Du tilbydes:

En spændende stilling i en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Du kommer til at arbejde med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation. Der er kantine- og frugtordning.
Onsdag er der mulighed for 30 min. motion i arbejdstiden med dine kollegaer. Arbejdspladsen er 100% røgfri.

Vi er en lokal forankret virksomhed, men en stor spiller på det globale marked. 

Du kan begynde din elevuddannelse i sommeren 2024. Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet
den rette. Ansøgning med CV sendes pr. mail til job@ceramicspeed.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager Per Møller på pem@ceramicspeed.com.

 

CeramicSpeed 

CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter og optimerede drivechain til cykelindustrien. Vi har mere end 18 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark. 

CeramicSpeed er underleverandør til nogle af verdens største og mest prominente high-end cykelproducenter. Produkterne bliver desuden distribueret i mere end 50 lande, og vi er det eneste lejebrand som sponsorerer 4 World Tour Teams, samt en lang række af verdens bedste triatleter.    

I 2008 tilføjedes det selvstændige industriselskab CeramicSpeed Bearings, med fokus på kunder i industrien. Kerneområdet er keramiske kuglelejer med unikke egenskaber på levetid, friktion mv. Det giver kunderne store økonomiske fordele i forhold til traditionelle lejer. Samlet ændrer dette måden at tænke vedligeholdelsesplanlægning på. Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.   

Mens virksomheden fortsætter med at vokse i alle dele af verden, forbliver vores kultur og værdier dybt forankret i vores historie. Hvert år finder vi tid til at være sammen på den danske måde. Vi cykler sammen, vi griner, og vi fortæller historier fra landevejen.